Peer-Partnerskabet v. Det Sociale Netværk og SIND samt Københavns Kommune har indledt et samarbejde om at metodeudvikle og dokumentere effekten af en civilsamfundsbaseret tidlig peer-indsats, som skal fremme mental sundhed og recovery. Samarbejdet består i at gennemføre en forundersøgelse og indledende gruppeforløb og varer til udgangen af juni 2019. Den fulde indsats søges finansieret med fondsmidler.
Frem til juni 2019, hvor fondsfinansiering til metodeudviklingsprojektet er afklaret, samarbejdes der om udvikling og tidlig pilotafprøvning af peer-gruppeforløb som en del af etableringen af Grib København under Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Samarbejdet skal give begge parter et øget kendskab til målgruppen samt sikre, at der udvikles et hensigtsmæssigt peer-gruppeforløb, der kan gives som tidlig indsats og fremmer mestring for unge og voksne. Samtidig skal samarbejdet sikre, at peer-gruppeforløbene har det ønskede samspil med borgere og aktiviteter i Grib København.
Hvad er behovet
Formålet med den indledende undersøgelse er at kortlægge hvem der vil gå i en peer-gruppe og hvilke behov der fylder, for at kunne designe et peer-gruppeforløb, som skal fremme mental sundhed og recovery, gennem håb og empowerment. Heri ligger et princip om ligeværdighed og at sikre et fokus på recovery-principper:
”Hvis recovery-orientering for alvor skal blive definerende for indsatser i forhold til mennesker med psykiske lidelser, er der behov for en grundlæggende ændring i kvaliteten af hverdagens møder og interaktioner. Hver eneste kontakt … må afspejle recovery-principper og fremme recoveryværdier. Hver eneste kontakt bør øge brugerens oplevelse af selvforvaltning, anerkende den ikke-professionelle ekspertise, mindske magtforskelle, fremme mulighederne for et liv ’ud over den psykiske lidelse’ og understøtte håbet.” (Anthony, 2003)
Empowerment
Da litteraturen peger på empowerment som den væsentligste effekt af peer-støtte, har forundersøgelsen et særligt fokus på, hvordan et peer-gruppeforløb kan understøtte empowerment på en måde, hvor frivillige kan varetage gruppeforløbet. Empowerment bliver tit oversat til ’handlekraft’ eller ’handlemuligheder’, men det kan også referere til de materielle, sociale og menneskelige ressourcer, som mennesker handler ud fra samt de handlings-erfaringer, den enkelte har, der påvirker fremtidig handlen.
Empowerment er et særligt vigtigt område at beskæftige sig med i forbindelse med psykisk sårbarhed, da mange mennesker med mental mistrivsel helt eller delvist oplever at miste evnen til at handle (Deagan 1994). I tidligere peer-projekter herhjemme har flere mennesker fortalt om det sammen. En borger fortæller fx, at:
”[da jeg blev syg], blev alt det, som jeg ellers anså for at være noget af det nemmeste, pludselig noget af det allersværeste. Jeg blev bange for helt almindelige ting, som at snakke, gå og spise. Hele min krop var bare gået i stå.”
Det skal understreges, at empowerment er et komplekst begreb, der bl.a. også kobler sig til et rettigheds‐ og inklusionsperspektiv (Sen 1998).
Samarbejdet afsluttes med en rapport m. anbefalinger for fremtidige peer-gruppeforløb.
Litteratur:
Deegan, P. E. (1994): Recovery: The lived experience of rehabilitation. I: Spaniol, L. & Koehler, M. (ed.), The Experience of Recovery. Boston University, Center for Psychiatric Rehabilitation.
Sen, Amartya (1998). The possibility of social choice. Nobel lecture, December 8, 1998