Den brobyggende indsats

Denne side henvender sig især til implementeringsgrupperne, der er dannet som en del af projekt Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet. Her lægges væsentlige dokumenter, film m.m. her. Andre kan selvfølgelig også besøge siden.

Om implementeringsgrupperne

Projekt ’Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet’ skal metodeudvikle og dokumentere effekten af en civilsamfundsbaseret tidlig peer-indsats, som fremmer mental sundhed og recovery. Dertil har projektet til formål at styrke brobygningen mellem kommuner og civilsamfund. Arbejdet med at styrke brobygning sker med udgangspunkt i de lokale implementeringsgrupper.

Konkret skal implementeringsgrupperne:

  • Øge kendskabet til målgruppen i §82 og dens udfordringer
  • Styrke det tværsektorielle samarbejde
  • Øge adgangen til fællesskaber i civilsamfundet
  • Øge vidensdeling og koordination mellem den offentlige sektor og civilsamfundet

I København, Fredericia og Helsingør deltager kommunale repræsentanter især fra §82 samt den lokale SIND afdeling, den lokale headspace afdeling og flere steder også det lokale frivilligcenter.

Brobygning set i øjenhøjde

I denne video beskrives alt det alle andre ofte glemmer, når de taler om brobygning og psykisk sårbarhed.

Det er svært og krævende at være ny et sted – især, hvis der ikke rigtig er tænkt over hvordan man bliver taget imod og kan være med.

To former for brobygning

Ordet ‘brobygning’ bliver brugt om alt fra kontakt mellem læge og sygehus til frivilligt følgeskab. Mange handlinger er på forskellige måder brobygning, og derfor har vi brug for et sprog til at skelne. I det videre vil vi fra Peer-Partnerskabet skelne mellem disse to former for brobygning:

Vi kalder det recovery-brobygning, fordi det er velbelyst, at deltagelse i hverdagslivet er en nøgle til alle de faktorer, der har betydning for recovery-processer. Recovery-brobygning handler om at skabe muligheder for at bryde med ensomhed og blive deltager i stedet for modtager af hjælp. Ingen har lyst til at være den, der skal hjælpes altid. Læs også artiklen om personlig recovery og peer-støtte.

Den organisatoriske brobygning er ofte nødvendig. Alternativet er, at det udelukkende er op til den enkelte at skabe sine egne muligheder for deltagelse.

Hvis vi skal gøre noget, der virker

Til møderne i implementeringsgrupperne har vi kortlagt en række behov og barrierer for at brobygning kan fungere i hverdagen. Ud fra vores kortlægninger i implementeringsgrupperne, er det tydeligt, at brobygning ikke kun handler om at  følge et menneske fra A til B.

Det er nødvendigt også at overveje, hvordan man i hverdagen får fokus på brobygning, og hvad man bliver modtaget af, hvis brobygning skal bidrage til at mennesker bevæger sig fra rollen som modtager af hjælp, til deltager. Nogle af punkterne nedenunder retter sig især mod større organisationer, men er alle elementer, der har betydning for, hvordan man lykkes med brobygning.

Et tydeligt hvorfor

For at brobygning kan fungere, og gøre en forskel, skal man som organisation have:

En klar strategisk tilgang til samarbejdet på tværs – det skal ledelsesmæssigt på dagsordenen.

Et klart formål – hvorfor ønsker vi at samarbejde?

Et svar på, hvad det kan skabe af merværdi for borgerne.

Kulturen skal tænke med:

At rette fokus ud af egen organisation og facilitere brobygning sker ikke af sig selv. Det kræver:

Et fagligt mindset, der ser brobygning som en del af en helhedsorienteret indsats. 

Anerkendelse af, at det også er faglighed at (sam-)arbejde med frivillige og civilsamfund.

Samarbejdet tænkes ind i konkrete arbejdsgange såsom møder og samtaler.

At det er synligt hvad man vil, gennem skriftlighed (strategier, succeshistorier, foldere, metodebeskrivelser m.m.)

Brobygning i hverdagen:

Følgende er nødvendigt for at brobygning sker i hverdagen – særligt i større organisationer.

Ledelsen sætter retningen

En tovholderfunktion i indsatsen – ellers bliver det glemt

Tydelige spilleregler og grænseflader mellem ansatte og frivillige

Styr på retningslinjer og politikker (fx forsikringer, straffeattester, tavshedspligt, frivilligpolitik, GDPR etc.)

Evalueringsindsatsen - Outcome harvesting

Vi bruger evalueringsmetoden Outcome Harvesting til at belyse hvad der reelt ændrer sig, når vi sammen forsøger at skabe styrket sammenhæng og mere brobygning. Alle, der deltager i implementeringsgrupperne kan bidrage med beskrivelser af store og små forandringer, I observerer.

Et outcome er: en synlig ændring i adfærd eller relationer mellem aktører i lokalsamfundet, som kan kobles til enten vores samarbejde i implementeringsgrupperne eller til de peer-aktiviteter projektet laver.

Mange har villet skabe bedre sammenhæng – vi har muligheden for at være mere konkrete og beskrive de forandringer vi synes er vigtige.

På baggrund af, hvad der meldes ind, skal vi beskrive en konkret brobygningsmetode.

Her fortæller Bea Kolbe Ebersbach, chefkonsulent i Forskningsenheden Psykiatrisk Center København om, hvordan vi arbejder med Outcome Harvesting.

Sådan gør du:

  • Læg mærke til, når I eller andre gør noget, I ikke plejer at gøre, og som du vurderer bidrager til at styrke den lokale brobygning – uanset om det er recovery- eller organisatorisk brobygning..
  • Skriv det ned i skemaet, som kan downloades herunder.
  • Send skemaet til Bea eller Klavs.

Eksempel på, hvordan vi beskriver outcomes:

Download outcome-skema:

Icon
Til udfyldning - outcome skema til implementeringsgrupperne
Scroll til toppen