Metodeudvikling og forskningsindsats

Vi vil vide mere

Projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ er et interventionsstudie, der skal gennemføre en effektmåling på  basis af et to-armet randomiseret forsøg.

I Peer-Partnerskabet er vi stærkest i peer-støtte og i vores viden om, hvad de fleste har behov for, for at have et godt hverdagsliv.

Derfor indgår Forskningsenheden Psykiatrisk Center København i projektet som ekstern evaluator med ansvar for metodeudvikling og forskningsindsats.

Den overordnede leder af evalueringen er forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov, mens den daglige leder af evalueringen er seniorforsker Chalotte Heinsvig Poulsen.

Hvad vil vi vide?

Socialstyrelsen har i 2018 konkluderet, at peer-støtte skaber tydelig progression i forhold til menneskers recovery-proces, og meget tyder på, at peer-støtte kan udgøre en unik og virksom ressource. 

Forskning vedr. effekten af peer-støtte er på nuværende tidspunkt stigende, men indtil videre må vi også konkludere, at resultaterne vedr. effekten af peer-støtte ikke er entydige, fordi der mangler randomiserede forsøg af høj kvalitet på området.

Dog peger de eksisterende resultater på, at peer-støtte fremmer self-efficacy og personlig recovery.

Projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ skal skabe viden af høj kvalitet om målgruppen,samt effekten af peer-indsatsen.

Derved ønsker vi at styrke samfundets muligheder for at gribe den hastigt voksende befolkningsgruppe med psykisk sårbarhed, før problemerne forværres.

Samtidig skal projektet skabe ny viden om civile indsatsers potentiale i fht. at styrke samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund.

Peer-indsatsen evalueres på tre niveauer:

Peer-støtte indsatsens effekt på individ, system og samfundsniveau vil blive evalueret gennem fem del-projekter:

På individniveau:

Delprojekt 1:​

Der gennemføres et randomiseret forsøg for at undersøge effekten af peer-støtte indsatsen ifht. personlig recovery, empowerment, funktionsevne og livskvalitet.

Ved brug af fidelity-måling, undersøges kvaliteten af implementeringen af peer-støtte indsatsen.

Delprojekt 3:​

Det randomiserede forsøg suppleres med en kvalitativ undersøgelse for at undersøge borgernes oplevelse af peer-støtte indsatsen.

Samt de frivillige peer-støtters oplevelse af at fungere som facilitator af peer-gruppe forløbene.

På systemniveau:

Delprojekt 2:​

Ved brug af nationale registre og spørgeskemadata, beskrives målgruppen nærmere mht. demografiske og socioøkonomiske faktorer, henvendelsesårsag, funktionsevne, socialt netværk mm.

Delprojekt 4:​

Ved brug af metoden Outcome Harvesting, undersøges i hvilket omfang peer-støtte indsatsen er medvirkende til at øge adgangen til fællesskaber i civilsamfundet, øge vidensdeling og koordination mellem den offentlige sektor og civilsamfundet og styrke det tværsektorielle samarbejde.

På samfundsniveau:

Delprojekt 5:​

Ved brug af samfundsøkonomisk metode, undersøges peer-støtte indsatsens effekt på sundheds- og sociale ydelser 2 år efter, at sidste borger er blevet inkluderet i det randomiserede forsøg.

Projektets forandringsteori

Projektet tager udgangspunkt i en tilpasset forandringsmodel for peer-støtte indsatser af Gillards et al. samt litteratur om kollektiv samskabelse.

Hypotesen bag peer-støtte indsatsen er, at deltagelse i peer-gruppeintro og gruppeforløb samt tilbud om individuelt følgeskab fremmer mental sundhed og recovery samt faciliterer yderligere deltagelse i fællesskaber i lokalsamfundet, kommunale sociale indsatser og uddannelse samt brobygning til regionale sundheds- og beskæftigelsesindsatser.

Levede erfaringer og forskning - hånd i hånd

Peer-indsatsen, der evalueres i projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ bygger på erfaringer fra tidlige peer-gruppeforløb, bl.a. fra projekt Din Gode Udskrivning, partnerskabsprojektet Peer-støtte i Region Hovedstaden, Styr Livet og mange andre gode og velfungerende gruppe- og undervisningsforløb.

Som forberedelse til projekt “Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet” er der i 2019 gennemført tre mindre peer-gruppeforløb i samarbejde med Grib København og Team Mod På Livet i Københavns Kommune. Disse gruppeforløb var på hhv. 4, 4 og 7 gange.

Sideløbende med dette udviklingsarbejde har Forskningsenheden udarbejdet et systematisk review og meta-analyse af effektstudier i peer-støtte samt en litteraturgennemgang af den kvalitative forskning.

På basis af både  den eksisterende praksisviden vi har om tidligere gruppeforløb, de tidligere mindre peer-gruppeforløb samt den aktuelt bedste forskningsmæssige viden på området, er der udarbejdet en manual for peer-gruppeforløbet til brug for piloten, der gennemføres 1. halvår 2020.

En interessant detalje er, at det workshop-program, der blev udarbejdet på baggrund af vores praksiserfaring med peer-støtte, i store træk lignede de programmer, der har vist sig at have en dokumenteret effekt.

Peer-Partnerskabets projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ skal gennem et randomiseret studie dokumentere peer-indsatsens effekt i forhold til bl.a. empowerment.

Den side opdateres løbende.

Scroll til toppen