Gladsaxe

Hej og tak for at du tager dig tid til at kigge! 

Vi hedder Klavs, Cecilie og Chalotte og det er os du møder, hvis du gerne vil høre mere om forskningen og hvad vi laver i Gladsaxe. Vi har alle tre selv erfaring med psykisk sårbarhed og deler gerne af vores erfaringer – men vi vil hellere høre om, hvad der er vigtigt for dig.

Vil du gøre en forskel for andre psykisk sårbare?
Hvis psykisk sårbarhed gør at din hverdag ikke helt fungerer, kan du gøre en forskel for mange andre ved at melde dig til vores forskningsprojekt. Måske kan det også gøre en forskel for dig at være med.

Kontakt os, hvis du er nysgerrig. Du forpligter dig ikke på noget ved at høre mere om at være med i forskningen. 

Du kan:

  • Udfylde formularen forneden
  • Sende en sms til enten Cecilie på 30 69 66 82 eller Chalotte på 23 99 27 97
    – bare send en sms med dit navn + forskning, så ringer Cecilie eller Chalotte til dig.
  • Skrive en mail til Cecilie eller Chalotte – deres mails står til højre.

Læs mere her, hvis du er i tvivl om, hvad forskningen går ud på.

Hvad sker der, hvis du kontakter os?

  • Vi ringer dig op og fortæller dig lidt mere om forskningen.
  • Her kan du bestemme om vi skal mødes til en individuel samtale på ca. 30 min.

Til samtalen vil du høre mere om, hvad forskningen går ud på og peer-gruppeforløbet. Du vil også få mere at vide om, hvad et lodtrækningsforsøg indebærer og muligheden for følgeskab.

Det er frivilligt at melde sig til forskningen. Den forskning, vi laver, har ikke betydning for din ret til anden behandling og støtte. Du kan tage papirerne med hjem og tænke over det.

adult, beard, face

Hvad siger andre?

”Det er noget af den bedste hjælp, jeg har fået. Det har været rart at mødes med nogen, der har en sårbarhed ligesom mig og se den livsenergi, der opstod og følge, hvordan vi alle sammen har rykket os. Det var rart, at vi alle sammen var i samme båd, og at der ikke sad en psykolog og skrev ned undervejs”. 

Læs interviewet med en tidligere deltager her.

Mød en frivillig

Peer-gruppen ledes af to frivillige, som kender til psykisk sårbarhed på egen krop. Flere, der har gået i gruppen, er blevet frivillige bagefter.

Læs interviewet med Lars, som er frivillig i Helsingør.

Er du medarbejder?

Vi kommer gerne ud – både for at fortælle, men også gerne for at høre om, hvad I har fundet løsninger på & hvad, der bliver ved med at drille. 

Læs mere om forskningen her – bl.a. målgrupper, tilmelding m.m. Hvis I har en gruppe borgere, som er nysgerrige, kommer Klavs gerne ud og mødes med jer. 

Klavs Serup Rasmussen

Jeg tager ud og besøger jer - Uanset om I er medarbejdere, en forening, skoler, en gruppe forældre eller...
Vi skal mødes!
Kontakt mig:

Mail:  ksr@detsocialenetvaerk.dk
Telefon: 2396 4953

Cecilie Høgh Egmose

Hvis du vil høre mere om, hvordan du deltager i forskningen, tales vi ved!
Kontakt mig:

Mail: cecilie.hoegh.egmose.01@regionh.dk
Telefon: 3069 6682

Chalotte Heinsvig Poulsen

Det er Cecilie eller mig der ringer, hvis du vil høre mere om at være med i forskningen.
Kontakt mig:

SKal vi kontakte dig?

Send os dine informationer og vi ringer dig op hurtigst muligt. Du forpligter dig ikke til noget.

Det er oftest lettest for os, at ringe til dig

Vi beder kun om din mail og dit telefonnummer for at vi kan kontakte dig. Se også vores persondatapolitik.

Vores samtale skal sikre at det er tydeligt for dig, hvad det betyder at melde sig til et forskningsprojekt, herunder at hvis du beslutter dig for  at være med, vil du enten komme i gruppeforløbet eller i kontrolgruppe. Det tager vi en snak om – for de fleste er det vigtigste, at man er med at gøre en forskel. 

Deltagelse i forskningen ændrer ikke på din ret til støtte og behandling andre steder.

Hvis du får lyst til en individuel samtale:

  • Samtalen er med Cecilie eller Chalotte.
  • Skal give dig information om at deltage i forskning.
  • Mulighed for, at du kan stille spørgsmål.
  • Tager ca. 30 min.

Du skal ikke beslutte dig til samtalen – det kan man også gøre senere.

Scroll til toppen