Slide Hvad går du alene med? Tid til forandring? Vil du med i en anonym gruppe? Hvad går du alene med? Tid til forandring? Vil du med i en anonym gruppe?

Stå stærkere i hverdagen, bliv klogere på
dig selv & få øje på nye muligheder!

Bor du i København, Helsingør eller Fredericia, kan du deltage i et gratis peer-gruppeforløb, hvor man mødes to timer om ugen i 10 uger.

Peer-gruppeforløbet er dig, der ønsker en forandring i hverdagen, og hvor psykisk sårbarhed er med til at gøre det næste skridt er uklart – eller bare svært at tage alene.

Gruppen ledes af frivillige, der selv har erfaring med psykiske kriser og sårbarheder.

Det er anonymt at gå i gruppen. Vi fortæller ikke andre om din deltagelse.

Vores erfaring er, at det at være sammen med andre, der også har prøvet at have det svært psykisk, skaber et trygt rum, hvor man kan dele erfaringer og støtte hinanden.

Peer-gruppeforløbet er også et forskningsprojekt. Hvis du siger ja til at
være med, vil du enten komme med i gruppen eller i kontrolgruppe.

På begge måder bidrager du til at skabe ny viden om, hvordan vi sammen kan sikre, at psykiske kriser og psykisk sårbarhed ikke betyder, at man skal
opgive sine håb og drømme.

Peer-gruppen er noget for dig, hvis:

Du oplever, at noget ikke fungerer i din hverdag på grund af:

  • Angst, det er svært at sove og måske har du en følelse af
    at være gået i stå
  • Du er usikker på fremtiden og hvad der er muligt
  • Du mister håbet oftere end du plejer
  • Du er mindre sammen med andre mennesker
  • Du går alene med mange svære tanker og følelser
  • Du er i tvivl om, hvad du kan dele med andre
    – og om nogen vil lytte
  • Du er nysgerrig på, hvordan andre håndterer deres udfordringer

Det kalder vi psykisk sårbarhed, men måske kalder du det noget andet.

sådan melder du dig til:

1

Kom til peer-gruppeintro

Kom til peer-gruppeintro og hør mere. Vi holder intro hver 14. dag – undtagen op til sommerferier.

2

Meld dig til gruppen, hvis det er noget for dig

Du kan melde dig til, når du er til peer-gruppeintro, eller senere til den lokale koordinator.

Hvis du gerne vil med peer-gruppeintro, så klik på den enkelte by:

Kom til peer-gruppeintro

Du forpligter dig ikke til noget, ved at komme til peer-gruppeintro.​

Om peer-gruppeintro:

  • Ledes af koordinator og en af de lokale frivillige
  • Du skal ikke dele mere om dig selv, end du har lyst til
  • Det varer to timer
citatpeerintro

Skal vi kontakte dig?

Udfyld formularen, hvis du gerne vil have vi kontakter dig. Fx hvis du vil høre mere om hvornår og hvor vi holder peer-gruppeintro eller hvis du har spørgsmål til peer-gruppeforløbet.

Vi beder kun om din email og telefonnummer for at vi kan kontakte dig.
Se også vores persondatapolitik.

Det er oftest lettest for os, at ringe til dig

I gruppen arbejder vi med:

Alle 10 gruppegange er beskrevet i en manual, der bygger på mange
års erfaring og forskning. De centrale temaer er:

  • At du kan finde ud af, hvad der vigtigst for dig, der hvor du er i dit liv
  • At du kan trække på andres erfaringer og spejle dig i mennesker,
    der forstår hvad du taler om
  • At få mere styr på, hvad har du lyst til at dele om dig selv med andre
  • At prøve at gøre noget nyt du gerne har villet
  • Hvordan kan man bede andre om hjælp
  • Hvordan kan man blive frivillig og møde nye mennesker

Et forskningsprojekt:

Peer-gruppeforløbet er kernen i vores forskningsprojekt, der skal skabe ny viden om, hvilken forskel det gør, at møde andre i en gruppe, samt hvordan de temaer vi arbejder med gør en forskel, i forhold til der hvor du er i dit liv.

Ved at deltage og dele dine oplevelser  med forskerne, bidrager du direkte til forskningen, og er med til at hjælpe mange andre, ved at skabe viden som kan bruges både herhjemme og i udlandet.

Grupperne er for:

Dig, der oplever, at noget ikke fungerer i din hverdag på grund af psykisk sårbarhed. Mange beskriver det som en følelse af at være gået i stå.

Du skal være over 18 år for at deltage.

Hvad er psykisk sårbarhed:

Psykisk sårbarhed er mange forskellige ting:

  • Du kan have haft en krise(r) før og fået diagnose & det hele
  • Du kan være i en særligt svær periode i dit liv – fx pga uddannelse, arbejdsløshed eller sygdom hos dig eller dine nærmeste.
  • Måske er der ikke en konkret grund, men din hverdag er påvirket af, at du har svært ved at finde glæde ved ting og se en mening med det du gør.

Download programmet:

Frem til efteråret 2020 er vi stadig i pilotfasen. Vi har derfor en lille forskel i programmet når vi mødes 7. gang i gruppen.
I Fredericia og København er gang nr. 7 ‘Livshistoriefortælling.’ I Helsingør er det ‘Besøg fra en lokal forening.’

EN PEER GRUPPE ER:

En peer‐gruppe baserer sig på hverdagens erfaringer med, hvad der skaber håb, overskud og troen på, at det er muligt at have et godt og meningsfuldt liv. Tilgangen er derfor anderledes end i fx mestringsforløb eller terapeutiske grupper.

Vi giver ikke hinanden råd i gruppen, men vi lytter. Og vi fortæller aldrig andre, hvad de skal eller ikke skal gøre, fordi vi tror på, at vi hver især bedst kender vores egne styrker og svagheder.

Indholdet af peer‐gruppeforløbet bygger på vores arbejde siden 2008, med hvad mennesker siger er vigtigt for at have et godt hverdagsliv.

Vores erfaringer er efterfølgende blevet sammenholdt med forskningen på området. Peers har stået for udviklingen af projekt ”Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet”, og peers indgår i det forskningsteam, der evaluerer projektet.

 

GRUNDPRINCIPPERNE FOR GRUPPEN:

Håb
Vi tror på, at alle kan få et godt og håbefuldt liv, og at det har værdi at møde andre, der kan inspirere og vise at det er muligt. Vores sprog og øvelser har derfor fokus på det håbefulde og mulige.

Tillid
Vi skal trygt kunne dele erfaringer. Den grundlæggende årsag til, at peer‐støtte kan gøre en positiv forskel, er de fælles erfaringer og den tillid, der opstår som følge af genkendelighed mellem hinanden.

Ligeværdighed
Vi giver ikke hinanden råd i gruppen, men vi lytter. Og vi fortæller aldrig andre, hvad de skal eller ikke skal gøre.

Empowerment
Vi tror på, at vi hver især bedst kender vores egne styrker og svagheder. Peer-gruppearbejdet hjælper os hver især med at tage ansvar for os selv, så vi selv kan finde frem til vores egne løsninger og genvinde kontrol over vores liv. I et tempo, der passer til os selv.

Q & A

Måske vil du gerne vide lidt mere før du tager til intro-workshoppen.
Her er nogle at de spørgsmål vi får oftest:

Nej. En peer-gruppe arbejder ikke ud fra kliniske modeller som bygger på fx diagnoser eller en særlig forståelse af menneskelige problemer.

Peer-grupper hjælper mennesker med at opdage og styrke det, der fungerer for den enkelte, på basis af erfaringsbaseret støtte og læring.

Ja. Vi fortæller ikke andre at du har meldt dig til gruppen. Vi fortæller heller ikke andre om du kommer eller ikke kommer.

Den viden om dig selv, du deler med forskerne, er underlagt de strengest mulige krav, og hvor nødvendigt godkendt af Videnskabs Etisk Komité. Du vil være fuldstændig anonymiseret.

Alle grupperne ledes af frivillige, der selv har egne, levede erfaringer med psykisk sårbarhed. De frivillige er uddannede i – og selv bruger grupperne til – at styrke deres egen mentale sundhed og stå stærkere i hverdagen.

De frivillige er ikke eksperter. De styrer tiden, men deltager også i diskussioner, deler deres følelser og oplevelser og lærer af andre i gruppen

Nej. Peer-gruppeforløbet og muligheden for følgeskab er et supplerende tilbud, som ikke erstatter andre tilbud du får.

Derfor er det også dig der bestemmer, om du vil deltage. Hvis du selv ønsker det, kan gruppeforløbet erstatte andre tilbud.

Peer-støtte er støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer med psykiske kriser og sårbarheder.

En peer har typisk fået de værste kriser lidt på afstand, og støtter andre, der stadig kan bruge en hjælpende hånd til at finde fodfæste og retning i hverdagen.

Vores erfaring er, at det at være sammen med andre, der også har prøvet at have det svært psykisk, skaber et trygt rum, hvor alle kan dele deres erfaringer og følelser, og støtte hinanden. Det kan fx være i forhold til ting, der er svære at tale om med mennesker, der ikke har prøvet det selv – enten fordi andre ikke forstår, eller fordi man er usikker på, hvordan de vil reagere.

Læs mere om peer-støtte her

Nej. I din by samarbejder vi med kommunen under det, der hedder serviceloven §82d. Denne bestemmelse i serviceloven muliggør et samarbejde mellem kommuner og civilsamfund.

Grupperne holdes af Peer Partnerskabet, der er en forening stiftet af Det Sociale Netværk og SIND. Det kan du læse mere om her.

Samarbejdet betyder bl.a. at medarbejderne i kommunen ved mere om grupperne og lettere kan henvise til dem.

Besøg os på Facebook

På Facebook lægger vi løbende nye opslag på og deler fra andre.
Du kan lettere skrive direkte til os der.

Scroll til toppen