ARBEJDER DU I Fredericia, Helsingør og København er du med til
Forskning i handlekraft hos borgerne
Som medarbejder i Fredericia-, Helsingør- og Københavns Kommune kan du nu henvise borgere med psykisk sårbarhed til et gratis, anonymt peer-gruppeforløb, der er en del af et forskningsprojekt, der gennemføres af Peer-Partnerskabet i samarbejde med de tre kommuner.
Peer-gruppeforløbet ‘Vejen til hverdagslivet’ henvender sig til borgere, hvis hverdag ikke fungerer pga. psykiske symptomer, psykisk sårbarhed eller anden form for psykisk mistrivsel.
Gruppeforløbet skal fremme recovery og styrke borgernes funktionsevne ved at skabe håb, mod på forandring samt styrke konkrete færdigheder, som et supplement til den faglige indsats. Tilmelder man sig gruppen, er der også mulighed for individuelt følgeskab.
Vores nærmeste samarbejdspartner er det kommunale §82 tilbud i hver kommune:
- Din Indgang (Psykiatri-og handicapområdet, Fredericia Kommune)
- Grib København (Psykiatrienheden, Socialforvaltningen, Københavns Kommune)
- Café Vinkeldammen (Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune)
Er du placeret andetsteds i kommunen, fx jobcenter, FGU eller anden uddannelsesinstitution m.m., kan borgerne stadig melde sig til gennem selvhenvisning. Arbejder du i et tilstødende projekt, en forening m.m. kan du også henvise.
Corona | COVID-19
Vi er alle midt i anden nedlukningsbølge pga. Corona og COVID-19.
Erfaringen fra den forrige lockdown var, at det var vigtigt at opretholde sociale- og behandlingsmæssige tilbud. Samtidig prioriteres forskning højt. Vi har derfor mulighed for fortsat at afholde introduktionsmøder, peer-gruppeforløb og følgeskab.
Hvem kan henvise?
Alle, der er i kontakt med voksne over 18 år, hvis hverdag ikke helt fungerer pga. psykisk sårbarhed kan henvise borgere/patienter/elever/brugere til at deltage.
Kort om peer-støtte
Peer-støtte styrker typisk ens tiltro til, at man kan håndtere sin tilværelse og skabe meningsfulde forandringer for en selv. Dertil vil peer-støtte typisk skabe håb og mod på forandring.
Hvem kan deltage i FORSKNINGEN
Borgere over 18 år kan deltage, når noget ikke fungerer i hverdagen grundet psykisk sårbarhed, psykisk mistrivsel eller andre former for nedsat psykisk funktionsevne. Læs mere.
Dette kan fx vise sig, ved at man hæmmes i sin livsudfoldelse og ikke trives. For mange omfatter det begrænset social kontakt, vanskeligheder ved at håndtere hverdagen og andre barrierer, der samlet har betydning for ens muligheder for at fungere i hverdagen.
Ofte vil man have vanskeligt ved at varetage virksomhedspraktik eller andre beskæftigelsesfremmende tiltag, samt have en høj risiko for tilbagefald, hvis man fx har gået i et ambulant psykiatrisk forløb, der er afsluttet eller snart afsluttes.
Socialområdet
Beskæftigelse
Sundhed
tilmelding (uanset, hvor du arbejder)
Borgeren orienteres om muligheden
Borgeren tilmelder sig introduktion/samtale
Borgeren bestemmer vedr. deltagelse
Alle, der inkluderes, randomiseres
Uanset om du aftaler med borgeren at tilmelde sig, eller om borgeren selv henvender sig, melder man sig i første omgang til at deltage i lodtrækningsforsøget. Det betyder at når man har tilmeldt sig, vil man blive randomiseret til enten at gå i peer-gruppe eller kontrolgruppe.
Uanset hvilken gruppe man kommer i, mister man ikke retten til den støtte og behandling I tilbyder. Indsats-gruppen og kontrolgruppen er lige vigtige, for at skabe ny viden om handlekraft, gruppeforløb og peer-støtte. Kommer man i indsatsgruppen, er man tilmeldt peer-gruppeforløbet “Vejen til hverdagslivet,” der er et 10-ugers manualiseret gruppeforløb.Gruppen ledes af to frivillige peers, der har egne erfaringer med psykisk sårbarhed og er uddannet til opgaven. Der er også mulighed for individuelt følgeskab.
- Du kan ikke selv tilmelde deltagere.
- Du kan opfordre borgerne til at melde sig til introduktionsmødet.
- Tilmelding er mulig gennem både henvisning og selvhenvisning.
- Borgeren tilmelder sig introduktionsmødet
her på hjemmesiden eller ved at kontakte
den lokale koordinator. - Når der ikke længere er Corona-restriktioner, er det muligt at møde op uden tilmelding.
- Det er uforpligtigende at deltage i introduktionsmødet. Herefter beslutter borgeren selv vedr. tilmelding. Man kan godt vente med at beslutte sig.
"Vejen til hverdagslivet" er
Et 10-ugers peer-gruppeforløb
Peer-gruppeforløbet ’Vejen til hverdagslivet’ baserer sig på den pt. bedste praksis- og forskningsmæssige viden om, hvad der skaber handlekraft og styrker de personlige og sociale kompetencer, der er væsentlige for at skabe sig en meningsfuld og selvstændig tilværelse.
- Varighed: 10 uger
- Gruppen mødes én gang om ugen i to timer – oftest om eftermiddagen.
- Antal deltagere: 10 (reguleres under Corona)
Et supplerende tilbud
Deltagelse i forsøget er en supplerende aktivitet. Man mister ikke retten til anden form for behandling eller støtte. Borgeren har heller ikke pligt til at deltage.
Optag er uvisiteret
Både gruppeforløbet og følgeskab er et uvisiteret og supplerende tilbud. Det er muligt at begynde i gruppen både første og anden gruppegang.
Gruppen ledes af to frivillige peers
’Vejen til hverdagslivet’ faciliteres af to frivillige, der har egen erfaring med konstruktivt at håndtere psykisk sårbarhed og kriser. Denne tilgang kaldes for peer-støtte. De frivillige arbejder ud fra manual og modtager både uddannelse og løbende vejledning. Læs mere.
Anonymt og gratis
Deltagelse er gratis og anonymt. Efter aftale med vores kommunale samarbejdspartnere, rapporter vi ikke tilbage vedr. fremmøde eller andet.
Vi randomiserer
For at kunne måle effekten af at gå i en gruppe og evt. modtage følgeskab, bliver alle deltagere fra december 2020 randomiseret, når de melder sig til forsøget. Det er en computer, der afgør om man kommer i indsatsgruppe eller kontrolgruppe.
Borgerne vælger selv
Fordi det er et supplerede tilbud, kan borgerne selv beslutte om de ønsker at deltage. Det er vigtigt, at du som medarbejder ikke på forhånd ‘sorterer’ i borgerne. Det er velbelyst, at mennesker meget gerne vil involveres i beslutninger, der omhandler dem.
Individuelt følgeskab
Borgere, der deltager i “Vejen til hverdagslivet” kan sideløbende blive tilbudt individuelt følgeskab i op til seks måneder. Følgeskab tilbydes af en frivillig peer, hvis fx borgeren giver udtryk for et behov for at andre tager med til aftaler, aktiviteter såsom gruppeforløb, frivilligt arbejde. læge osv.
De frivillige peers fungerer ikke som bisidder eller part, men tilbyder følgeskab som en personlig støtte.
“Jeg kommer ingen vegne, hvis jeg skal kæmpe alene. Her er min følgeskabs-peer en vidunderlig støtte. Hun er en slags cheerleader, der er med til at motivere mig.” – tidl. gruppedeltager.
I tvivl om noget? Kontakt os
Ja, lodtrækningsforsøg er besværlige!
Som medarbejder kan du måske opleve, at det føles usikkert at informere om en indsats, hvor borgeren kan komme i en kontrolgruppe.
Det forstår vi godt. Samtidig håber vi, at du kan se behovet for, at det store antal borgere med psykisk sårbarhed gives en støtte med dokumenteret effekt, og at du vil bidrage til dette ved at henvise borgere.
Selvfølgelig melder borgerne sig i håb om at komme i gruppe – men vi møder stor forståelse for nødvendigheden i at forske i hvad levede erfaringer kan.
Ved at deltagelse i forskningsprojektet gør man en forskel for mange andre, ikke bare i Danmark men i hele verden, ved at deltage og svare på forskernes spørgsmål – også hvis man er i kontrolgruppen.
Om peer-støtte
Peer-støtte er støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer med psykiske kriser og sårbarheder.
Peer-støtte styrker typisk borgerens tiltro til, at man selv kan håndtere sin tilværelse og skabe meningsfulde forandringer for en selv.
Dertil skaber peer-støtte typisk håb og mod på forandring. Peer-støtte indgår i stigende grad i indsatser i både kommuner og regioner, men i ‘Vejen til hverdagslivet’ er peer-støtte forankret i civilsamfundet. Læs mere.
Desværre ser vi i disse år, at antallet af unge og voksne, der kommer ind i det kommunale system er større end antallet, der kommer ud. Det har direkte betydning for din hverdag, med mere travlt og mindre tid til den enkelte.
Her fortæller seniorforsker Chalotte Heinsvig Poulsen om behovet for at forske i peer-støtte, for at flere kommer sig. Læs mere.
Hvad er psykisk sårbarhed?
Gruppeforløbet ’Vejen til hverdagslivet’ og tilbuddet om følgeskab er for borgere over 18 år, hvor noget ikke fungerer i hverdagen grundet psykisk sårbarhed, psykisk mistrivsel eller andre former for nedsat psykisk funktionsevne. Der er ikke fokus på særlige diagnoser, da gruppeforløbet arbejder med de forhold, der generelt knytter sig til psykisk sårbarhed. Et menneske kan opleve psykisk sårbarhed af mange forskellige årsager:
- Man kan have haft en eller flere kriser før, som er blevet diagnosticeret og hvor der har været iværksat en behandlingsindsats eller andre støttende indsatser
- Man kan være i en særligt svær periode i livet – fx pga. pres fra ens uddannelse, arbejdsløshed, eller anden sygdom hos en selv eller hos ens nærmeste.
- Der er måske ikke en konkret identificerbar årsag, men hverdagen er negativt påvirket af, at man har svært ved at finde glæde ved ting og se en mening med indholdet af ens tilværelse.
Til dette knytter sig ofte forskellige former for mistrivsel som fx ensomhed, selvskadende adfærd, tegn på lettere spiseforstyrrelser, søvnproblemer, stress, ængstelighed m.m. En anden reaktion er ofte misbrug.
“Det, vi især har til fælles, er sårbarheden og for de fleste også ensomheden. Men vores livserfaringer er meget forskellige, og det gør, at der er så mange forskellige blikke på tingene.” – tidl. gruppedeltager.
- Nedsat mental sundhed
- Psykisk sygdom
Hvem er de frivillige, der facliterer grupperne?
Peer-gruppeforløbene faciliteres af peer-frivillige, der anvender deres erfaringer med konstruktivt at håndtere deres egne sårbarheder og kriser i mødet med andre psykisk sårbare. De frivilliges erfaringskompetencer er uundværlige for peer-grupperne og udgør rygraden i vores arbejde.
Kvalitet i frivilligheden
Baseret på interviews med rådgivere og sagsbehandlere ved vi, hvor meget det betyder, at du har tillid til den aktivitet, du henviser til. Det har vi fuld forståelse for, da der let kan opstår ubesvarede spørgsmål, såsom hvis de frivillige ikke arbejder på en forsvarlig måde eller måske slet ikke gør, det de siger.
Vi arbejder løbende med sikre høj kvalitet i det frivillige arbejde – både for at tiltrække engagerede frivillige og for at peer-støtte i praksis gør en forskel for så mange som muligt.
I dette kvalitetsarbejde, sikrer vi, at vores peer-frivillige er klar til opgaven med at facilitere peer-gruppeforløb gennem en længevarende rekrutteringsproces. Dernæst skal de frivillige gennemføre et uddannelsesforløb og får løbende vejledning.
Sådan gør vi
- Alle der ønsker at blive frivillige, bliver vurderet at den lokale koordinator bl.a. ved gennemlæsning af ansøgning, evaluering af spørgeskemasvar og personlig samtale
- Uddannelsen af projektets peer-frivillige strækker sig over en weekend og sker efterfølgende vejledninger og opkvalificerende kurser.
- Uddannelsen lægger særligt vægt på, at de frivillige tilegner sig faciliteringsværktøjer gennem gruppeøvelser samt lærer, hvordan de bringer deres erfaringskompetencer i spil konstruktivt.
- Når de frivillige faciliterer grupperne, arbejder de ud fra en manual, der baserer sig på den bedste praksis- og forskningsmæssige viden om hvilke elementer i et peer-gruppeforløb, der har effekt.
Vores ansatte, lokale koordinatorer er alle uddannede gruppeledere og fungerer som sikkerhedsnet, enten hvis der opstår en krise i gruppen, eller hvis hvis en peer-frivillig vælger at stoppe sit engagement i peer-grupperne. Der vil derfor aldrig opstå en situation, hvor en peer-gruppe må afbrydes eller aflyses grundet manglende peer-frivillige.
Gruppeforløbets formål:
Peer-gruppeforløbet ’Vejen til hverdagslivet’ supplerer den psykosociale- og rehabiliterende støtte ved at bygge på gensidig støtte mellem mennesker og have fokus på erfaringsbaseret støtte og læring.
‘Vejen til hverdagslivet’ baserer sig på erfaringsbaseret støtte og det enkelte menneskes forståelse af sit ståsted og muligheder i hverdagen. Tilgangen er derfor anderledes end i fx mestringsforløb eller terapeutiske grupper. Gruppen har fokus på deltagernes ressourcer og handlemuligheder, herunder at anerkende den viden borgeren bærer i sig selv, samt at anerkende de handlinger og den handlekraft som borgeren viser.
Formålet er, at:
- Skabe håb og empowerment
- Skabe personlige og sociale kompetencer, der i samspil bidrager til den enkeltes evne til at håndtere udfordringer og udvikle sig i mødet med omverden
- Bidrage til nye handlemuligheder, skabe netværk og gøre det muligt at opleve sig selv som en ressource for andre
Dette skal øge borgernes funktionsevne og skabe bedre forudsætninger for at fungere i sociale sammenhænge, som fx i virksomhedspraktik.
Samtidig er deltagelse en måde at komme ud i livet og møde andre på og en positiv forandring i hverdagen, og bidrager til afklaring i forhold til borgerens oplevelse af sin arbejdsevne.
De 10 gruppegange:
Temaerne i peer-gruppeforløbet ’Vejen til hverdagslivet’ bygger på den bedste praksis- og forskningsmæssige viden om, hvilke elementer i et peer-gruppeforløb, der bidrager til formålet.
De 10 temaer er:
- Check-in
- Hvad vil jeg dele om mig selv?
- Personlige værdier
- Ligheder og forskelle i gruppen
- Prøvehandlinger
- Opsamling & relationer
- Livshistoriefortælling
- Handlekraft i samarbejdet
- Personlige mål
- Hverdagsstruktur (forkæl dig selv)
De frivillige anvender manualen til at lede gruppe-gangene, herunder at sikre en god gruppedannelse og proces.
