Erfaringsbaseret støtte og læring er en naturlig udvikling og vil brede sig til alle sektorer.
Men hvordan skal peers uddannes – og til hvad?

I Peer Partnerskabet har vi deltaget i udviklingen og gennemførelsen af en række Peer-Uddannelser for både lønnede- og frivillige peers, samt kollegaer til peers.

Her kan du læse, hvad vi foreslår du tænker over, hvis du skal designe eller vælge en peer-uddannelse.

Baggrund

Peer-støtte kom for alvor på landkortet i Danmark, da det daværende psykiatriudvalg under regeringen i 2013 medtog peer-to-peer som et lovende område. Forskningsresultater havde vist, at mennesker, der har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recovery-processer, kan udgøre en unik og virksom ressource for andre med psykiske lidelser ved bl.a. at skabe håb, være rollemodel, empati samt deling af erfaringsbaseret viden om mestringsstrategier. Desuden var peer-støtte efterhånden standard i udlandet, og det var tid til at komme med på vognen.

I den efterfølgende nationale afprøvning (2015-2018), hvor Peer Partnerskabet deltog i de tre regionale partnerskaber, konkluderende Socialstyrelsen at “peer-støtten for alle parter forbindes med øget håb om recovery.”

Siden 2013 har sprogbrugen ændret sig, hvilket indfanger udviklingen både i Danmark og udlandet. Der tales ikke længere så ofte om peer-to-peer, men om peer-støtte. Dette afspejler, at peer-støtte i stigende grad er en specifik indsats. Fx når lønnede peers støtter indlagte patienter i psykiatrien. Eller – som hos os – når frivillige med egne levede erfaringer, leder gruppeforløb for psykisk sårbare.

Udviklingen har betydning for, hvordan en peer-uddannelse skal designes, eftersom konteksten for ens rolle som peer, er en af de vigtigste faktorer for hvad en uddannelse skal kunne. Som tommelfingerregel stiger behovet for uddannelse, jo mere peer-støtten er en indlejet i en indsats, herunder også af ledelse og kollegaer.

 

Hvorfor en peer-uddannelse:

For den, der skal være peer

Der er efterhånden enighed om, at CHIME beskriver de fem områder i livet som er vigtige, for at komme godt videre efter alvorlige kriser i livet.

Men for det enkelte menneske er det stadig en unik, individuel og ofte ensom proces at finde vejen videre. Omverdenen kan hjælpe til eller stå i vejen, men i sidste ende er det en selv, der gør det kæmpe arbejde som det
er, at komme sig.

Det betyder, at selvom man har levede erfaringer, har man ikke automatisk et klart svar på, om det der virkede for en selv, også er gavnligt for andre.

En peer-uddannelse skal give den enkelte peer muligheden for at undersøge og validere, hvilke temaer i ens egne levede erfaringer, der også har været virksomme for andre, som en del af processen med at omsætte ens erfaringer til  erfaringskompetence.

At komme sig er en unik og individuel proces, da de begivenheder, erfaringer og kompetencer som man gennemlever og tilegner sig i processen, er lige så forskellige som hvad vi hver især spiste til aftensmad i går.

Samtidig er der tydelige temaer, der går igen når man ser på, hvilke forandringer der gør, at man står stærkere i hverdagen. Disse temaer kan både handle om en konkret situation, eller mere overordnet om ens generelle proces med at komme sig. Der er efterhånden er enighed om, at de følgende fem områder, hver især eller i kombination, fremmer at man står stærkere i hverdagen:

  • Forbundethed (connectedness)
  • Håb og optimisme (hope and optimism)
  • Identitet (identity)
  • Mening med tilværelsen (meaning in life)
  • Empowerment
De fem områder forkortes CHIME, der først blev udarbejdet af Mary Leamy et. al (2011) på baggrund af en systematisk gennemgang af et bredt udsnit af den tilgængelige litteratur om, hvad der fremmer en håbefuld, meningsfuld og selvstændig tilværelse. En hensigtsmæssig peer-uddannelse styrker alle involverede i at identificere situationer og muligheder for at understøtte CHIME i praksis.

I Peer Partnerskabets metodeudviklings- og forskningsprojekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ arbejder vi med temaer fra tidligere kortlægninger af virksomme temaer og tilgange fra bl.a. projekt Din Gode Udskrivning, partnerskabsprojektet Peer-støtte i Region Hovedstaden, Styr Livet, Liv i Fokus  m.m.

I samarbejdet med Grib København, Team Mod På Livet i Københavns Kommune samt Forskningsenheden Psykiatrisk Center København, har vi gennemført pilot gruppeforløb i 2019. Parallelt har Forskningsenheden udarbejdet en meta-analyse af effektstudier i peer-støtte samt et review af den kvalitative forskning på området.

På basis af den eksisterende praksisviden samt bedste forskningsmæssige viden på området, har vi udarbejdet en manual for peer-gruppeforløbet til brug for pilotfasen i projekt ‘Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet,’ der gennemføres 1. halvår 2020. Manualen indeholder 10 temaer, vi har god grund til at mene er vigtige for velfungerende grupper og for at stå stærkere i hverdagen. Manualen videreudvikles i 2020 i samarbejde med frivillige og deltagere i grupperne.

Særligt for lønnede peers

De fleste organisationer er stadig indlejret i logikker, der ikke helt svarer til det peer støtte er og kan. Ansættelsen af lønnede peers er derfor ofte en beslutning, der tages på strategisk niveau for at nudge hele organisationen i en ny retning.

Det betyder bl.a. at peers sjældent har en naturlig plads i organisationers maskineri. Den skal skabes. Samtidig er der ofte store og meget forskellige forventninger og holdninger til, hvad peers skal bidrage med, samtidig med at det for det meste er uklart hvordan.

 

En peer-uddannelse skal så vidt muligt skabe tydelighed om peer-støttens funktion i den specifikke kontekst. Skal man fx sige noget til personalemøderne? Er man borgernes ambassadør eller er man faglig medarbejder? Samtidig skal uddannelsen give konkrete færdigheder i fx at holde grupper, undervise eller have samtaler.

Jo mere indlejret peer-støtten er i en indsats, jo vigtigere er det at inddrage kollegaer og ledelse i uddannelsen. Kvantitativ og kvalitativ forskning har vist, at organisationer ikke automatisk skaber resultater, blot ved at ansætte peers (læs mere).

Når du skal tilrettelægge en peer-uddannelse

- Hvad skal du overveje?

I det følgende gennemgår vi de forhold, der er væsentlige
for tilrettelæggelsen af en peer-uddannelse

Hvis tid er det?

En central faktor i dimensioneringen af en god peer-uddannelse handler om hvor meget tid den tager – og fra hvad. Er det arbejdstid, fritid, eller tid som der er rigeligt af?

For frivillige peers er uddannelsesbehovet generelt mindre end for lønnede, da man ikke skal klædes på til at indgå i en medarbejdergruppe og organisation. Tidligere har vi oplevet, at frivillige ikke var interesserede i at bruge mange timer på noget, som ikke var direkte relevant for den konkrete opgave de varetog. Der er dog en gråzone i dette, da en del frivillige peers samarbejder med en eller flere indsatser. Her er det relevant at uddannelsen bidrager til at en forståelse af den kontekst man agerer i.

Undervisningstimer, forplejning & pauser

Hvor mange timer en god undervisningsdag er på en peer-uddannelse, er vidt forskelligt. For lønnede peers er den typisk på 4-6 timer. For frivillige er det lidt anderledes. Der kan være frivillige, som har meget et lidt mindre overskud grundet deres livssituation, hvor to timer er lang tid – og der kan være andre som gerne vil have en intensiv uddannelse. Uanset hvad er både forplejning og pauser vigtige. Som de siger i fagbevægelsen: Det er i pauserne, at det vigtige sker.

Læringstilgang

De fleste peer-uddannelser har en deduktiv tilgang, hvor der undervises i den eksisterende viden om peers, recovery og metoder. Ønskes denne tilgang, kan man tage udgangspunkt i det eksisterende oplæg til en fælles ramme for peer-uddannelser i Danmark. Vi har i England mødt mere induktive læringstilgange, hvor indholdet af uddannelsen bygges trin for trin, på deltagernes egne oplevelser og erfaringer. Man kan fx spørge “Hvem ville du gerne selv havde mødt?” eller “Hvad skete der, som gjorde en vigtig forskel?” Denne tilgang anbefaler vi til de mere uformelle peer-opgaver, som fx hvis unge skal lede grupper for andre unge.

Indhold

En peer-uddannelse skal i sin kerne støtte menneskers proces med at komme sig over svære livskriser og sygdom. Dertil skal uddannelsen medvirke til at man kan agere og navigere i sin rolle som peer. For lønnede peers skal uddannelsen også sætte deltagerne i stand til at bidrage til en udviklingen af den organisation man er ansat i.

Metodisk er der i Danmark tre overordnede former for peer-støtte: Individuel støtte, grupper og undervisning. Under disse kan der være fx følgeskab, mestring af særlige symptomer m.m. Alt afhængig af hvor bred peer-rollen er, skal uddannelsen give deltagerne kompetencerne til at udføre sine hovedopgaver.

Tre eksempler på dimensionering af
peer-uddannelser

Peer Partnerskabet

Tre-dages uddannelsesweekend samt løbende lokal opfølgning og viderekvalificering i at lede grupper.

Peer-uddannelsen i Region Hovedstaden

Uddannelsen er to hverdagen om ugen med i alt 16 undervisningsdage. Er primært rettet mod lønnede peers.

Peer uddannelsen i Region Midt

I Århus og Randers er peer-uddannelsen på 13 uger. Her anbefales det, at uddannelsen tage som en del af et beskæftigelses-kvalificerende forløb eller lignende.

Kan peers ikke bare tage de andre uddannelser?

Peer-støtte udspringer af et borger- og menneskerettigheds-perspektiv og er i sin kerne fundamentalt anderledes end de eksisterende faglige traditioner, ved at basere sig på erfaringsbaseret (subjektiv) viden og erfaringer. Det betyder at peer-støtte i sin kerne ikke er forenelig med klinisk sprogbrug og

Forskellen kan beskrives som, at peer-støtte skal understøtte menneskers egne svar, hvorimod en faglig indsats skal kunne vurdere og iværksætte den behandling eller støtte der er mest effektiv for et individ med denne specifikke problemstilling under disse specifikke omstændigheder..

Der er dog en del konkrete kurser, der

Stemmehøring

 
 

Beslutningsstøtte til design af peer uddannelser

Generelle anbefalinger for uddannelse af peers og organisationer

Inspirationsguide - udvikling og implementering af peer-støtte

“Introduktionen af peer-støtter i kommunale og regionale tilbud fører til læring og forandring for alle. Erfaringer og forskning anbefaler, at denne læring sættes ind i en ramme, hvor både peer-støtterne, deres kollegaer og deres ledelse rustes til opgaven og samarbejdet.” (Socialstyrelsen, 2016)

Slutevaluering - forsøg med ansættelse af peers

“ƒLedelse og medarbejdere bør rustes fagligt og gennemgå kompetenceløft i forhold til arbejdet med peer-støtten… Peer-støttegiverne bør gennemgå uddannelse, så deres levede erfaringer kan omsættes til erfaringskompetencer.” (Socialstyrelsen, 2018)

Oplæg til en fælles ramme for peer-uddannelse i Danmark

“Studier fra ind- og udland viser, at netop dialog, refleksion og bearbejdningen af de levede erfaringer er helt afgørende for at kunne opbygge, vedligeholde og videreudvikle peer-fagligheden i og imellem vores organisationer.” (Peer-partnerskaberne i Region
Midtjylland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Peer-Netværket Danmark, 2018)

Videnskatalog: Forankring og implementering af peer-støtte

“Det kræver en introduktion til den rolle og de opgaver,som den enkelte peer forventes at varetage, når levede erfaringer skal omsættes til erfaringskompetence, der kan bruges i samspil med de øvrige kompetencer på arbejdspladsen.” (Sundhedsstyrelsen, 2019)

DERFOR vil peer-støtte brede sig til alle sektorer:

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Scroll til toppen