Peer-støtte i Danmark: Den manglende brik

I Peer Partnerskabet kan vi se, at vi i Danmark har særlig tiltro til at Velfærdsstaten vil mennesket det bedste.

Vi har tidligere været med til at introducere peer-støtte i en dansk kontekst i både kommuner og regioner. Hen ad vejen er det blevet tydeligt, at særligt én peer-rolle er utænkelig herhjemme, selvom denne rolle internationalt og historisk set er hele fundamentet for peer-støtte. Det er rollen, hvor peers er ansat til at være på borgerens side.

I Danmark gives peer-støtte som individuel støtte og gennem gruppeforløb og undervisning. Men rollen som peer-fortaler (peer-advocacy) eksisterer ikke.

Peer-advocacy har til formål at styrke borgerens stemme og modvirke ulige magtforhold i møder, samtaler og beslutninger. Dertil har peer-advocacy til formål at sikre at indsatserne lever op til deres ansvar og at borgerne kender deres rettigheder.

Samlet skal peer-advocacy bidrage til, at man bliver hørt, og at de ting, der bliver sat i værk, bygger på ens egen aktive deltagelse, samt at man får den hjælp og støtte man har krav på.

At der som udgangspunkt i kommuner og regioner kun tænkes i forskellige former for ’støtte,’ men ikke i det som peer-støtten grundlæggende handler om – at på alle måder at skabe et stærkere ståsted i hverdagen for den enkelte – afspejler at peer-støtten pænt er blevet indlejret i samme logik som de traditionelle offentlige velfærdsydelser, hvor borgeren ses som et individ med rettigheder, men sjældent inddrages i det, man har ret til at modtage. 

Det gør ikke det gode arbejde som mange peers laver hver dag, meningsløst. Men det gør, at peer-støtten ikke er radikalt anderledes end så meget andet.

Pænt ærgergeligt

Der kunne ellers være god brug for peer-advocacy eller lignende. Rockwool Fonden har undersøgt, om den velfærdsstat vi har opbygget, evner at give alle lige muligheder til at forme deres liv, som de ønsker det. Konklusionen er nej, det gør den ikke.

“Den helt centrale udfordring er, at det oftest er dem med det stærkeste udgangspunkt, der er bedst til at gribe mulighederne. Altså er meget af det, som vi umiddelbart ser som frit og lige, faktisk det modsatte.” – (Rasmus Landersø, ROCKWOOL Fonden, i Berlingske Tidende d. 13. juli, 2018).

Ved at man i Danmark ikke giver peer-støtte pladsen til at gøre det, den egentlig skulle, er konsekvensen er, at selvom der er klageadgang ved mange typer møder (og dygtige bisiddere), er borgerne grundlæggende alene i mødet med den offentlige sektor. Så kan man sidde der i sin stol, i mødet med et helt system, og sige hvad man tror, vil gøre en meningsfuld forskel for en selv.

Vi ved det på alle måder skaber en uretfærdig ulighed, og der er ikke noget at sige til, at forældreafhængigheden er vokset, efterhånden som nåleøjet for at få hjælp bliver stadig mindre. Derfor er det pænt ærgerligt, at peer-støtten er blevet tilpasset indsatsernes logik herhjemme.

Kan vi gøre noget?

Det er uklart om peer-støtten på et tidspunkt, vil udvikle sig og naturligt medtage advocacy-rollen. I vores tidligere erfaringer med at udvikle og drive Peer-uddannelsen i Region Hovedstaden, fyldte det meget hos næsten alle peers, at de havde lyst til at sige mere til deres kollegaer, end de følte de kunne. Med andre ord ligger advocacy-rollen i peer-støttens DNA, fordi man i sin krop kender det sted borgerne er nu.

Men en peer kan ikke gøre det alene, og spørgsmålet er hvem der ville kunne tage det første skridt i retning af en mere advocacy-orienteret tilgang. Især i kommunerne er begyndt at tale om, hvordan man kan udfordre de traditionelle måder at samarbejde med borgerne på, på en måde hvor borgerne ikke blot yderligere ansvarliggøres. Civilsamfundet i Danmark er hæmmet – særligt på det sociale område – af i stigende grad at være de sociale indsatsers forlængede arm, hvorfor det er svært at se civilsamfundet for alvor begynde at udfordre den måde borgernes positioneres i forhold til velfærdsindsatserne. Men måske noget kan skabes udenfor de offentlige kontorer, som kan bringes med ind og styrke samarbejdet mellem borger og indsats. Det er i hvert fald det vi satser på.

Baseret på vores erfaringer med at introducere peer-støtte i kommuner og regioner, forsøger vi i Peer Partnerskabet at løfte advocacy rollen, som en del af vores gruppeforløb. Vi vil senere kunne præsentere forskningsresultater om dette. Ligesom i udlandet forsøger vi at holde fast i civilsamfundets opgave som den der solidarisk står ved siden af andre borgere, der har brug for det, selvom rammebetingelserne er meget anderledes i Danmark. Vores arbejde vil ikke ændre verden på en dag, men det vil medtage det aspekt af peer-støtten, som ellers er ved at blive filtreret fra herhjemme.

Forskningsresultaterne ventes klar i 2022.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen