Kan du beskrive, hvad der bringer dig videre i dit liv?

Midt i den store omstilling, hvor kommunerne søger at skabe nye løsninger tættere på borgernes behov, er det største ubesvarede spørgsmål: Ville du kunne forklare hvad du havde brug for, hvis din hverdag var tæt på at bryde sammen? Nej vel.

Af Klavs Serup Rasmussen,. projektleder og medudvikler af projekt Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet.

I både kommuner og styrelser er der bred enighed om, at fremtidens indsatser bygger på borgerens mål, hvis indsatserne skal leve op til en faglig minimumskvalitet for recoveryorienteret rehabilitering. Logikken er helt rigtig, hvis mennesker skal komme styrket gennem kriser. Vi ved, at resultatet meget ofte er magtesløshed, når andre konkluderer, hvad der er den rette hjælp i de situationer i livet, hvor vi ikke kan håndtere hverdagen alene.

Tankegangen om borgerens egne udviklingsmål er dog mere i familie med socialpædagogiske handleplaner, end en færdighed vi naturligt har med os som mennesker, og særligt i de situationer, hvor hverdagen holder op med at fungere.

Kendetegnet ved enhver krise er, at man ikke selv direkte kan sige, hvad der er det rigtige at gøre. Det er derfor slet ikke så let som det lyder, at tage udgangspunkt i borgerens mål. Var det ligetil, ville vi nok have formet mange indsatser meget anderledes. Men man kan kun sjældent bare lægge planen ned, for hvad der vil hjælpe en bedst tilbage på benene igen.

Fordi det ikke er lige til at nedfælde personlige udviklingsmål, vil omlægningen af indsatserne ikke nå længere, end vi når med forståelsen af, hvordan det er at være i krise og hvad der spiller ind i mødet med dem, der kan hjælpe en.

Denne artikel beskriver nogle at vores egne erfaringer med at være i krise og fortælle andre hvad man har brug for. Det er erfaringer vi arbejder med i Peer Partnerskabet, og som det har taget mange (mange) år at finde ordene til.

Artiklen indeholder en blanding af rene levede erfaringer, koblinger mellem erfaringer og teori og sidst men ikke mindst, også visse temaer, som måske også kan forklares teoretisk, men som vi kun lige har fået øje på i hverdagen.

 
 

Først lidt baggrund: Hvorfor er personlige mål blevet vigtige

I sin kerne er det let at forklare, hvorfor personlige mål er vigtige: Når man overlader det til fagprofessionelle at løse andre menneskers problemer, skaber man en situation, hvor den fagprofessionelle bliver den vidende og skal løse problemet, imens borgeren må vente på, at andre finder ud af, hvad der skal til.

Dette kaldes også en subjekt-objekt relation, og har vist sig at reducere borgernes handlekraft og øge risikoen for klientgørelse. Det sker, fordi de vanskeligheder et menneske oplever, bliver oversat i mødet med hjælpen, til et andet sprog, der giver mening for indsatsen og gør det muligt for indsatsen at gøre noget, men som samtidig adskiller det mennesker siger, fra dette menneskers egne svar og handlekraft, hvorved mennesket der beder om hjælp efterlades som magtesløs part.


og når man  slår på, at borgeren er ekspert i eget liv, er det et forsøg på at skabe to mere ligeværdige positioner i mødet mellem indsats og borger – hvor begge er subjekter og bidrager med hver deres viden og kompetencer.

Handlekraft!! Velfærdsstaten tørster efter handlekraft hos borgerne, og mange udviklinger i Velfærds-samfundet kan spores tilbage til ønsket om at gentænke relationen mellem indsatser og borgere, så borgernes egne løsninger og ressourcer kommer mere på banen.

Når du møder begreber som samskabelse, brugerinddragelse, medborgerskab, borgeren som ekspert m.m. er det en del af denne udvikling, som markerer et brud med de traditionelle offentlige velfærdsydelser, hvor man så borgeren som et individ med rettigheder, men sjældent inddrog borgerne i det, de havde ret til at modtage.

Drømmen om handlekraft hos borgerne, kan ikke adskilles fra erfaringerne fra den traditionelle velfærdsmodel, der helt utilsigtet viste sig at bidrage til klientgørelse og passivitet, og har skabt mange dårlige og dyre liv, både målt på livskvalitet og på overførsels-indkomster, drift af institutioner m.m.

Det er naturligt at sætte sin lid til andre

De fleste mennesker, der står i en situation, hvor man ikke kan håndtere hverdagen alene, håber på at andre har lidt mere styr på, hvad der er godt at gøre. Det er helt naturligt. De fleste af os vil faktisk efterspørge det modsatte af personlige mål i mange situationer.

Der er også mange situationer, hvor personlige mål ikke giver mening. Skal man opereres i hjernen, er det nok ok at overlade det til en ekspert, og derfor er tommelfingerreglen, at jo længere man skal leve med en vanskelighed i sin hverdag, jo vigtigere bliver egen forståelse og handlekraft. Med andre ord, jo mere det handler om ens

 

Men. For der er et men, når man arbejder med udgangspunkt i levede erfaringer. Meget tyder på at

Møder du mennesker, der på den ene eller anden måde venter på, at ‘nogen gør dem ‘raske’ eller ‘nogen finder ud af hvad der kan hjælpe dem’ taler de ud fra en objektrolle.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Behandlingsmål eller egne mål? Erfaringer fra RHP med personlige mål

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

person-centrering og Peer-støtte

Peer-støtte har i de senere år vundet indpas som et helt centralt element i at skabe mere personcentreret tilbud. Person-centrerede tilgange er individualiseret støtte med udgangspunkt i det enkelte menneskes værdier, præferencer og mål i livet.

At være en person er ikke noget man bare er. Det er en status der skabes i interaktion med andres vurderinger af en. Man kan miste sin status som person, hvis fx ens beskrivelser af hændelsesforløb, hvordan man har det, hvad der er vigtigt eller hvis ens muligheder for autonomi, underkendes.

Mange som har kriser eller sårbarheder tæt inde på livet oplever fx, at selvom de gør alt for at holde sig ovenpå, tillægges det ikke værdi eller deres beskrivelse af hvad der kan være en løsning, anskues som mindre rigtigt end en faglig vurdering.

Dette tab af at være en person forplanter sig ikke bare ind i ens handlekraft, men i alle områder af ens liv, herunder hvordan man har det med andre mennesker, og det tab af selvfølgelighed, der ligger i at man bliver marginaliseret i eget liv.

Ud over peer-støtte arbejdes der også med at styrke person-centrering i fx. åben-dialog, der især lægger vægt på vigtigheden af at bevidne – og den genmedlemsgørelse der ligger i det – frem for fx at observere.

skriv ind om selv efficacy peer støtte etc. https://www.scleroseforeningen.dk/nyheder/self-efficacy-er-vigtigste-livskvalitetsfaktor

Verden ændrer sig, når vi får lov til at være os selv

Eftersom det ikke er nogen selvfølge, at man er en person og føler sig som et menneske med værdi, er det vigtigt for os i Peer Partnerskabet

ens rationalitet eller autonomi underkendes.
Et klassisk eksempel på dette, er stemmehørernes rolle i fremkomsten af recovery. Hvor den traditionelle behandlingstilgang betragter stemmer som et symptom, der skal reduceres mest muligt, har stemmehørerne insisteret på at stemmerne er nøglen til heling og til at genvinde magten over ens liv.
Derved tog stemmehørerne definitionsmagten tilbage og konstituerede sig selv som personer med en gyldig rationalitet og autonomi.
Samtidig påbegyndte det en udvikling, hvor recovery blev målet for indsatser verden over – det er altså ikke små kræfter vi arbejder med, når nye former for legitimitet skabes.

Der er stigende viden om  betydningen af at støtte hinanden på basis af fælles livserfaringer. Ikke kun i forhold til ens selvforståelse og identitet, men i særlig grad også i forhold til at finde ny mening og retning i sit liv.

Vi kender selv til kriser og psykiske sårbarhed i mange afskygninger – fra det næsten umærkelige til de sårbarheder, der i perioder bestemmer hvad der er muligt for en. Vi vil gøre en forskel i alle de

https://www.scleroseforeningen.dk/nyheder/self-efficacy-er-vigtigste-livskvalitetsfaktor

Både i Danmark og resten af verden bliver denne form for støtte mellem mennesker, kaldet peer-støtte, er stadigt vigtigere  bidrag at flest muligt, har et godt og meningsfuldt hverdagsliv.

Tidligere undersøgelser har udpeget peer-støtte til at  være en særligt god tilgang til at træde stier tilbage til hverdagslivet.

 
 

I Peer-Partnerskabet tror vi på, at erfaringsbaseret viden og støtte, er en af de vigtigste veje at gå, når der skal skabes nye og bedre løsninger i vores samfund.


For os handler det om at gøre det muligt for alle for at være noget for andre
– i stedet for at være anderledes i kraft af fx. en diagnose eller et problem.

 

 
, og det kræver en vis selvindsigt og viden om sig selv, at sige hvad der kan gøre en m

end noget grundlæggende naturligt for de fleste mennesker.

 

i fællesskab med at sætte ord på, hvordan det er at være menneske i en krise, og hvad man har brug for, for at kunne være med til at gøre en meningsfuld forskel selv.

 

Et eksempel på levede erfaringer er formuleringen “Når man får psykiske vanskeligheder, vil det man plejer at gøre, og det man ved, ofte ikke være nok til at føre en ud af krisen. Derfor skal man lære nyt.” Citatet er fra ‘Guide til et godt hverdagsliv,’ og beskriver den afmagt man kan ende med at sidde fast i, hvis man ikke har mulighederne for at ‘bygge sig ud af krisen’ gennem tilegnelsen af  færdigheder, men også den modtagelighed, der ligger i at være afhængig af at andre giver en hensigtsmæssige færdigheder

en

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen