Mini guide til peer-uddannelser

Erfaringsbaseret støtte og læring er en naturlig udvikling og vil brede sig til alle sektorer. Men hvordan skal peers uddannes – og til hvad?

I Peer Partnerskabet har vi deltaget i udviklingen og gennemførelse af en række Peer-Uddannelser for både lønnede- og frivillige peers, samt for kollegaer til peers.

Formålet med denne artikel er at samle og gennemgå de overvejelser, vi har fundet er gode at gøre sig, for at udvikle en velfungerende peer-uddannelse. Der er meget god litteratur om emnet. Vi har dog selv savnet mere konkret og lavpraktisk vejledning – det håber vi, at andre kan finde her.

Artiklen indeholder:

  • Et kort rids af udviklingen på peer-området samt hvad vi ser som de primære formål med uddannelse.
  • Konkrete bud på, hvad der er vigtigt at overveje i tilrettelæggelsen af en peer-uddannelse, herunder tidsramme, læringstilgang samt kobling til de konkrete opgaver peer-uddannelsen skal kvalificere til at varetage.

Udviklingen på peer-området

Peer-støtte kom for alvor på landkortet i Danmark, da det daværende psykiatriudvalg under regeringen i 2013 medtog peer-to-peer som et lovende område. Forskningsresultater havde vist, at mennesker, der har gennemlevet psykiske vanskeligheder og recovery-processer, kan udgøre en unik og virksom ressource for andre med psykiske lidelser ved bl.a. at skabe håb, være rollemodel, empati samt deling af erfaringsbaseret viden om mestringsstrategier. Desuden var peer-støtte efterhånden standard i udlandet, og det var tid til at komme med på vognen.

I den efterfølgende nationale afprøvning (2015-2018) konkluderende Socialstyrelsen at “peer-støtten for alle parter forbindes med øget håb om recovery.” Peer Partnerskabet deltog i alle tre regionale partnerskaber, der gennemførte afprøvningen.

Siden 2013 har sprogbrugen ændret sig, hvilket indfanger udviklingen både i Danmark og udlandet. Der tales ikke længere så ofte om peer-to-peer, men om peer-støtte.

Dette afspejler, at peer-støtte i stigende grad er blevet en specifik indsats. Fx når lønnede peers støtter indlagte patienter i psykiatrien. Eller – som hos os – når frivillige med egne levede erfaringer, leder gruppeforløb for psykisk sårbare.

Udviklingen har betydning for, hvad en peer-uddannelse skal kunne, da konteksten for ens rolle som peer, er noget af det vigtigste en peer-uddannelse bidrager til at tydeliggøre.

Tommelfingerreglen er, at jo mere indlejet (på engelsk: embedded) peer-støtten er i en indsats, jo mere uddannelse er der behov for, også af ledelse og kollegaer. Og omvendt – jo mere uformelt mennesker støtter hinanden, jo anderledes er behovet. AA (Anonyme Alkoholikere) har for eksempel ikke formel træning af deres sponsorer, da det er tilstrækkeligt at de mere erfarne giver videre til de mindre erfarne.

GRUNDLÆGGENDE FORMÅL MED EN PEER-UDDANNELSE

I dette afsnit kan du læse om, hvad der er kernen i en peer-uddannelse for den, der skal være peer, samt hvad der i særlig grad er vigtigt i uddannelsen af lønnede peers. Endelig er der mulighed for at læse lidt mere om, hvilke temaer og kompetencer en peer-uddannelse typisk skal arbejde hen imod.

For den, der skal være peer

En peer-uddannelse skal give den enkelte peer muligheden for at undersøge og validere, hvilke temaer i ens egne levede erfaringer, der også har været virksomme for andre, som en del af processen med at omsætte ens erfaringer til  erfaringskompetence.

Der er efterhånden enighed om, at CHIME beskriver de fem områder i livet som er vigtige, for at komme godt videre efter alvorlige kriser i livet.

Selvom der er overordende temaer, som er væsentlige, er det for det enkelte menneske dog stadig en unik, individuel og ofte ensom proces at finde vejen videre. Omverdenen kan hjælpe til eller stå i vejen, men i sidste ende er det en selv, der gør det kæmpe arbejde som det er, at komme sig.

Fordi arbejdet med at komme sig er en individuel og indre proces, betyder det, at selvom man har levede erfaringer, har man ikke automatisk et klart svar på, om det der virkede for en selv, også er gavnligt for andre.

At omsætte levede erfaringer til erfaringskompetence, handler derfor ikke i så høj grad om at tilføre ny viden, men om at validere de eksisterende erfaringer på tværs af deltagerne.

Særligt for lønnede peers

En peer-uddannelse for lønnede peers, skal så vidt muligt bidrage til at skabe tydelighed om peer-støttens funktion i den specifikke kontekst. Skal man fx sige noget til personalemøderne? Er det ok man tager hjem og laver popcorn sammen? Samtidig skal uddannelsen give konkrete færdigheder så man fx kan holde grupper, undervise eller have samtaler.

De fleste organisationer er stadig indlejret i logikker, der ikke helt svarer til det peer støtte er og kan. Ansættelsen af lønnede peers er derfor ofte en beslutning, der tages på strategisk niveau for at nudge hele organisationen i en ny retning.

Det betyder, at peers sjældent har en naturlig plads i organisationers maskineri. Den skal (sam)skabes. Samtidig er der ofte store og meget forskellige forventninger til, hvad peers skal bidrage med, imens det oftest er uklart hvordan det konkret kan ske. Dette afspejles af kvantitativ og kvalitativ forskning, der har vist, at organisationer ikke automatisk skaber resultater, blot ved at ansætte peers.

Jo mere indlejret peer-støtten er i indsatsen, jo vigtigere er det at inddrage kollegaer og ledelse i uddannelsen. Det skal tilføjes, at muligheden for at deltage i fælles uddannelse tidligere er blevet mødt med stor begejstring hos kollegaer og ledere. Fælles uddannelse skal altså ses som et win-win.

Centrale temaer og kompetencer i peer-arbejdet

I de to bjælker kan du læse om de centrale teamaer i peer-støtte, og hvilke kompetencer, der fremmer
at levede erfaringer gør en forskel for andre. Klik på den enkelte bjælke for at læse mere:

At komme sig er en unik og individuel proces, da de begivenheder, erfaringer og kompetencer som man gennemlever og tilegner sig i processen, er lige så forskellige som hvad vi hver især spiste til aftensmad i går. Nogle har fx. et stærkt netværk at trække på – for andre er det bedre at holde sig væk fra netværket.

Samtidig er der tydelige temaer, der går igen når man ser på, hvilke forandringer der gør, at mennesker står stærkere i hverdagen. Disse temaer kan både handle om en konkret situation, eller mere overordnet om ens generelle proces med at komme sig.

Der er efterhånden er enighed om, at de følgende fem områder, hver især eller i kombination, fremmer at man står stærkere i hverdagen:

  • Forbundethed (connectedness)
  • Håb og optimisme (hope and optimism)
  • Identitet (identity)
  • Mening med tilværelsen (meaning in life)
  • Empowerment
De fem områder forkortes CHIME, og blev først udarbejdet af Mary Leamy et. al (2011) på baggrund af en systematisk gennemgang af et bredt udsnit af den tilgængelige litteratur om, hvad der fremmer en håbefuld, meningsfuld og selvstændig tilværelse.
 
En hensigtsmæssig peer-uddannelse styrker alle involverede i at identificere situationer og muligheder for at understøtte CHIME i praksis.

I langt de fleste tilfælde giver det mening at have CHIME som den overordnede målsætning for en peer-uddannelse. Samtidig kan det dog let blive ukonkret, hvilke kompetencer, der er nødvendige at have for forudsætningerne for at arbejde i den retning.

Derfor kan man med fordel bryde CHIME ned i hvilke kompetencer en peer-uddannelse skal give, i forhold til modtagere af peer-støtte, i forhold til den der er peer og – hvis man er lønnet peer – i forhold til den organisation man arbejder i.

Kompetencer: ModtagerKompetencer: For peer selvKompetencer: For lønnede peers

At kunne støtte andre ved gennem samtale, samvær og vejledning at:

  • Skabe håb
  • Fremme selvbestemmelse
  • Skabe ligeværdige relationer
  • Bidrage til meningsfuldhed
  • Øge mulighederne for værdsatte sociale roller
  • Styrke samarbejdet mellem menneske og indsatser

At kunne agere og navigere i peer-rollen ved at:

  • Relatere egen praksis og erfaringer til peer-støttens kerneværdier
  • Kende og mestre forskellige tilgange, modeller og værktøjer, der styrker modtagerne af peer-støtte
  • Have opmærksomhed på egen trivsel og rammer for ens arbejde

At bidrage til, at ens organisation videreudvikler en recovery-orienteret tilgang til mennesker ved at:

  • Fastholde fokus på menneskers ressourcer og muligheder
  • Understøtte forståelsen af
  • Indefra perspektivet
  • Bidrage til et tættere samarbejde mellem relevante aktører

Se også nederst på siden “Oplæg til en fælles ramme for peer-uddannelse i Danmark”

Når du skal tilrettelægge en peer-uddannelse

- Hvad skal du overveje?

I det følgende gennemgår vi de forhold, der er væsentlige
for tilrettelæggelsen af en peer-uddannelse

Læringsforudsætninger

Ofte er indledende undervisning eller introduktion nødvendig, da man ikke på forhånd kan forvente et ensartet billede af, hvad peer-støtte er, eller hvad der forventes i rollen som peer. Derefter anbefaler vi at følge lærings-principperne fra mesterlære, dvs. at peers hurtigst muligt får konkrete erfaringer med deres opgaver, og at der tilbydes sideløbende uddannelse eller vejledning.

Rammefaktorer - Hvis tid er det?

En central faktor i dimensioneringen af en god peer-uddannelse handler om hvor meget tid den tager – og fra hvad. Er det arbejdstid, fritid, eller tid som der er rigeligt af?

For frivillige peers er uddannelsesbehovet generelt mindre end for lønnede, da man ikke skal klædes på til at indgå i en medarbejdergruppe og organisation. Tidligere har vi oplevet, at frivillige ikke var interesserede i at bruge mange timer på noget, som ikke var direkte relevant for den konkrete opgave de varetog. Der er dog en gråzone i dette, da en del frivillige peers samarbejder med en eller flere indsatser. Her er det relevant at uddannelsen bidrager til at en forståelse af den kontekst man agerer i.

Undervisningstimer, forplejning & pauser

Hvor mange timer en god undervisningsdag er på en peer-uddannelse, er vidt forskelligt. For lønnede peers er den typisk på 4-6 timer. For frivillige er det lidt anderledes. Der kan være frivillige, som har meget mindre overskud grundet deres livssituation, og hvor to timer er lang tid – og der kan være andre som gerne vil have en intensiv uddannelse. Uanset hvad er både forplejning og pauser vigtige. Som de siger i fagbevægelsen: Det er i pauserne, det vigtige sker.

Læreprocessen

De fleste peer-uddannelser har en deduktiv tilgang, hvor der undervises i den eksisterende viden om peers, recovery og metoder. Ønskes denne tilgang, kan man tage udgangs-punkt i det eksisterende oplæg til en fælles ramme for peer-uddannelser i Danmark.

Vi har i England mødt mere induktive læringstilgange, hvor indholdet af uddannelsen bygges trin for trin på deltagernes egne oplevelser og erfaringer. Man kan fx spørge “Hvem ville du gerne selv havde mødt?” eller “Hvad skete der, som gjorde en vigtig forskel?” “Hvad synes du kendetegner en god peer?” På baggrund af disse spørgsmål kan en gruppe peers kvalificere hinanden gennem en række temaer. Denne tilgang anbefaler vi til mere uformelle peer-opgaver, som fx hvis unge skal lede grupper for andre unge.

Tre eksempler på varighed:

Peer Partnerskabet

Tre-dages uddannelsesweekend samt løbende lokal opfølgning og viderekvalificering i at lede grupper.

Peer-uddannelsen i Region Hovedstaden

Uddannelsen er to hverdagen om ugen med i alt 16 undervisningsdage. Er primært rettet mod lønnede peers.

Peer uddannelsen i Region Midt

I Århus og Randers er peer-uddannelsen på 13 uger. Her anbefales det, at uddannelsen tages som en del af et beskæftigelses-kvalificerende forløb eller lignende.

Værdier i praksis

En peer-uddannelse bør bygge på et eksplicit værdisæt. Når disse værdier skal omsættes til praksis er peer-uddannelsen en vigtig platform for at kvalificere den enkelte til at bringe sine egne erfaringer ind i mødet både med andre mennesker og evt. med organisationen.

Peer-støtte bygger på, at vi selv bedst kender vores egne styrker og svagheder. Peer-støtte skal hjælpe mennesker hver især med at tage ansvar for sig selv, så man selv kan finde frem til sine egne løsninger og genvinde kontrollen over ens hverdag. I et tempo, der passer til den man er.

Mål for læringsudbytte

Voksne er selvstændige og selvstyrende, og skal derfor aktivt involveres i læringsprocesserne. Det betyder at du er facilitator og ikke underviser. Vi anbefaler at du balancer din mål for læringsudbyttet som følger:

laeringsmaal2

De konkrete læringsmål afhænger selvfølgelig af, hvilke opgaver og roller man forventes at varetage som peer.

Uddannelsens indhold

En peer-uddannelse skal i sin kerne sætte den enkelte i stand til at handle og navigere i sin rolle som peer. Derfor skal en uddannelsen konkret give viden, færdigheder og kompetencer til at varetage funktioner i den rolle som peer man skal varetage.

Jo tydeligere det på forhånd kan defineres, hvilke opgaver man skal varetage som peer, jo mere konkret og tydelig bliver uddannelsen også. Vi vil generelt ikke anbefale at vente med at beslutte peer-funktionerne, til den enkelte peer starter. Eftersom denne blot har sine egne personlige erfaringer med sig, er det en fejlslutning at tro, at det er rart at mødes med forventninger om, at man med det samme ved, hvad der er brug for man gør.
 
Der er i Danmark tre overordnede former for peer-støtte: Individuel støtte, grupper og undervisning. Under disse kan der være fx følgeskab, mestring af særlige symptomer m.m. Alt afhængig af hvor bred peer-rollen er, skal uddannelsen give deltagerne kompetencerne til at udføre sine
hovedopgaver.

For lønnede peers skal uddannelsen også sætte deltagerne i stand til at bidrage til en udviklingen af den organisation man er ansat i.
 

De konkrete peer-opgaver:

Peer-worker role star” kan bruges til målrettet at konkretisere, hvad man ser som de vigtigste peer-opgaver i en konkret sammenhæng. Den gør det muligt at drøfte ønsker og forventninger, gerne før man bringer en peer ombord samt til løbende opfølgning.

1. Dele egne levede erfaringer
2. Skabe relationer
3. Brobygning til kollegaer
4. Dele erfaringsbaseret viden
    (undervisning)
5. Samme opgaver som kollegaerne
6. Følgeskab til lokale aktiviteter
7. [Jeres egen]

a) Centralt for peer-rollen
b) En ønskværdig del af peer-rollen
c) Ikke en del af peer-rollen

Er al uddannelse ens?

Et førstehjælpskursus eller et kursus i facilitering er anderledes end den type uddannelse, der skal sætte dig i stand til at påvirke menneskers handlinger. Med andre ord er al uddannelse ikke ens.

Peer-støtte er ikke forenelig med undervisning som har til formål at sætte en 3. person i stand til at iværksætte behandling/støtte, baseret på dennes vurdering af, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt i forhold til denne specifikke problemstilling under disse specifikke omstændigheder.

Af samme grund bygger peer-støtte heller ikke på kliniske, psykologiske eller pædagogiske modeller m.m.

Kan peers ikke bare gå på de andre uddannelser?

Der er ikke noget entydigt svar på, hvor anderledes en peer-uddannelse skal være end andre uddannelser. Peer-støtte udspringer af borgerrettighedsbevægelse og er derfor radikalt anderledes end de formelle uddannelsessystemer. Samtidig har der i mange lande været et ønske om, at peers kan gennemføre anerkendte uddannelsesforløb og blive certificerede, for derved at etablere sig som en anerkendt profession.

Uanset om man er til det ene eller andet, er tendensen, at der til de fleste faglige strømninger etableres særskilte peer-uddannelser som fx ‘peer-supported open dialgoue’ uddannelser,’ ‘trauma-informed peer-support‘ m.m.

Generelt foretrækkes altså at understøtte og fremme, at peer-støtte har en særskilt rolle, frem for at søge en større ensartethed mellem peers og de eksisterende uddannelser.

Generelle anbefalinger for uddannelse af peers og organisationer

Inspirationsguide - udvikling og implementering af peer-støtte

“Introduktionen af peer-støtter i kommunale og regionale tilbud fører til læring og forandring for alle. Erfaringer og forskning anbefaler, at denne læring sættes ind i en ramme, hvor både peer-støtterne, deres kollegaer og deres ledelse rustes til opgaven og samarbejdet.” (Socialstyrelsen, 2016)

Slutevaluering - forsøg med ansættelse af peers

“ƒLedelse og medarbejdere bør rustes fagligt og gennemgå kompetenceløft i forhold til arbejdet med peer-støtten… Peer-støttegiverne bør gennemgå uddannelse, så deres levede erfaringer kan omsættes til erfaringskompetencer.” (Socialstyrelsen, 2018)

Oplæg til en fælles ramme for peer-uddannelse i Danmark

“Studier fra ind- og udland viser, at netop dialog, refleksion og bearbejdningen af de levede erfaringer er helt afgørende for at kunne opbygge, vedligeholde og videreudvikle peer-fagligheden i og imellem vores organisationer.” (Peer-partnerskaberne i Region
Midtjylland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Peer-Netværket Danmark, 2018)

Videnskatalog: Forankring og implementering af peer-støtte

“Det er forskelligt fra person til person hvilken oplæring, man har behov for, men fælles er, at alle bør modtage oplæring i rollen som peer, afhængig af den konkrete opgave og de kompetencer og erfaringer den enkelte peer har.” (Sundhedsstyrelsen, 2019)

Derfor vil peer-støtte brede sig til alle sektorer:

Gensidig støtte på basis af delte erfaringer, vil helt naturligt brede sig til alle sektorer. Denne side er derfor også til dig, der arbejder med peer-støtte i somatikken, erhvervslivet, børneområdet m.m.

Internationalt har fx piloter allerede peer-programmer, da kravet om at undgå at lave fejl, men også krav om fleksibilitet, høj produktivitet m.m. gør det relevant at fokusere på piloternes mentale sundhed. Dette kan sikkert genkendes  andre steder i erhvervslivet.

I en dansk kontekst vil peer-støtte sandsynligvis i særlig grad vinde indpas på de områder, hvor mennesker lever med længerevarende problematikker eller begrænsninger i deres livsførelse. Dette skyldes at  jo mindre episodisk noget er, jo vigtigere bliver ens egen forståelse og handlekraft.

Gennem peer-støtte fremmes en personcentreret tilgang, der bl.a. muliggør flere forståelser end den faglige, ved at rebalancere, hvad der betragtes som væsentlige og værdifuld viden i en given situation.

Erfaringsbaseret støtte og læring, er relevant i alle de sammenhænge, hvor de traditionel positioner er fastlåste og ikke giver plads til at nå rundt om det, som i sidste ende kan betyde at positiv forandring er mulig.

Dertil er kommer den øgede vidensmængde om effekterne af peer-støtte. Dels at peer-støtte typisk gør en stor forskel på individniveau, men særligt at peer-støtte i de fleste tilfælde også er omkostningseffektivt, jvf. udenlandske undersøgelser.

Scroll til toppen