Vores afsæt

Vi er stærkere sammen, end hver for sig
(og ingen kommer sig alene)

Peer Partnerskabet blev etableret juni 2018. Vi arbejder for at:

  • Psykisk sårbare står stærkere i hverdagen
  • Gøre det muligt for psykisk sårbare at se sårbarheder som en styrke
  • Sammen skaber vi stærkere forbindelse mellem lokalsamfundet og kommunen

Personlig recovery

Vi ønsker med Peer-Partnerskabet at sikre, at unge og voksne i udsatte positioner, før de mister grebet om hverdagslivet, gives valgmuligheder og forudsætninger for at være medskabere af løsninger, der er meningsfulde for den enkelte. Vores mission er, at psykisk kriser ikke fører til livslange lidelser.

At komme godt igennem de kriser der knytter sig til psykisk sårbarhed, og evt. at skulle lære at leve med de sårbarheder man har med sig, kaldes personlig recovery. Der er forskellige definitioner, som man ikke behøver diskutere længe – det væsentlige er med i de fleste, fx i denne, der beskriver det at komme sig som:

En dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv” (William Anthony, Boston Universitet, 1993).

Vi har selv erfaret – i overensstemmelse med litteraturen om personlig recovery – at de virksomme faktorer i forhold til personlig recovery i høj grad er ligger i de fem domæner som Engelske REFOCUS har døbt ’C.H.I.M.E.’, der står for:

  • Forbundethed (connectedness)
  • Håb og optimisme (hope and optimism)
  • Identitet (identity)
  • Mening med tilværelsen (meaning in life)
  • Empowerment

Læs mere om CHIME fra vores tidligere arbejde

Når vi designer peer-indsatser, ser vi derfor på, hvad vi kan gøre, der skaber en positiv udvikling indenfor disse domæner i et menneskes liv.

Personcentrering og selvbestemmelse

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad der gør, at man rejser sig efter en krise og går videre i livet, som man nu selv ønsker. Derfor skal den støtte der gives, tage udgangspunkt i det enkelte menneskes værdier, præferencer og mål i livet. Samtidig skal støtten have recovery og inklusion som mål og sikre at borgeren selv har en aktiv rolle i samarbejdet.

Peer-støtte har i de senere år vundet indpas som et helt centralt element i at skabe en personcentreret indsats. Forskning vedr. effekten af peer-støtte er stigende, og de eksisterende resultater på, at peer-støtte i særlig grad fremmer empowerment og recovery.

Empowerment bliver tit oversat til ’handlekraft’ eller ’handlemuligheder’, men det kan også referere til de materielle, sociale og menneskelige ressourcer, som mennesker handler ud fra samt de handlings-erfaringer, den enkelte har, der påvirker fremtidig handlen.

Organisatorisk brugerinddragelse

Vores fokus på den enkelte og de peer-indsatser vi designer, skal ikke kun understøtte og fremme den enkeltes personlige recovery. Vi vil også styrke den organisatoriske inddragelse af civilsamfundet, for at medvirke til at udvikle forløb, som er både værdifulde og effektive, ved at  fremme en meningsfuld og selvstændig tilværelse.

[Denne side udbygges løbende]

 

Scroll til toppen