Den brobyggende indsats

Undersøgelser har vist, at omkring 40 procent af udsatte borgere ville lave frivilligt arbejde, hvis de blev spurgt. Samtidig peger kommuner selv generelt på et behov for styrket brobygning til lokalsamfundets fællesskaber, da den specialiserede tilgang kan meget, men ikke altid svarer til behovet, da borgernes problematikker ofte bygger på at føle sig ensom, at være sat på hold i sit eget liv og at ikke have de nære relationer, man ønsker sig.

I projekt ‘projekt ’Håb og Selvbestemmelse i hverdagslivet’ arbejdes der med brobygning i regi af de lokale implementeringsgrupper, hvori der deltager kommunale repræsentanter, repræsentanter fra Det Sociale Netværk og SIND, samt andre centrale civile aktører.

Implementeringsgrupperne startes op primo 2020, og ser som noget af det første på, hvilke andre aktører, der skal inviteres med ind, herunder borgere.

Hvad skal implementeringsgruppen
Her følges peer-indsatsen samtidig med, at det kortlægges, hvilken information borgerne efterspørger i lokalsamfundet for at øge sin deltagelse i fællesskaber, samt, hvilken viden kommuner og civilsamfund efterlyser om hinanden for at kunne supplere hinanden bedre.

Initiativer kan omhandle alt fra, hvorvidt sproget i informationsmaterialer giver mening i hverdagen eller at se på hvorfor der ikke er forbindelse mellem et kommunalt tilbud og et lokalsamfunds tilbud.

På baggrund af samarbejdet udvikles en brobygningsmetode, der kan anvendes af både kommuner og civilsamfund til at styrke det tværsektorielle samarbejde. Brobygningsmetoden udfoldes og beskrives gennem evalueringsmetoden Outcome Harvesting, der interesserer sig for, hvem der gør noget andet end de plejer, på baggrund af samarbejdet.

Hvorfor er brobygning vigtigt

  • At genvinde magten over eget liv er en social proces
    En række studier påpeger, hvordan det at genvinde magten over sit liv rummer et vigtigt socialt element: Det sker oftest gennem støttende og gensidige relationer til ligesindede, venner, familie og gennem deltagelse i lokalsamfundets fællesskaber.
  • Trivsel og bedring er forbundet med positiv social identitet.
    Forskningen viser, at bedring og trivsel ikke kan adskilles fra ens sociale rolle og position i samfundslivet
  • Relationer spiller en afgørende rolle – både for trivsel og mistrivsel.
    En række studier har undersøgt hvordan det, at være forbundet med andre mennesker, hænger sammen med mental sundhed og psykisk mistrivsel. De viser, at forholdet til andre er tæt forbundet med trivsel, på godt og ondt. På den ene side er psykisk mentale sundhedsproblemer ofte forbundet med eksklusion og tilbagetrækning fra sociale relationer. På den anden side er det gennem relationen til betydningsfulde andre, at et godt hverdagsliv bliver muligt.
  • Social kapital og social inklusion skal styrkes.
    Reviews peger på betydningen af social kapital og social inklusion. En række studier viser at størrelsen og kvaliteten af menneskers netværk er statistisk forbundet med hvorvidt mennesker kommer sig.
    Kilde: Socialstyrelsen (2013). Inklusion, deltagelse og bedring – Unge med psykosociale vanskeligheder i lokalsamfundet
Samlet set er der solidt forskningsmæssigt belæg for at sætte fokus på netværk, sociale relationer og sociale fællesskaber, når man ønsker at forebygge eller afhjælpe psykiske helbredsproblemer. At lykkes med dette kræver en perspektivudvidelse fra en individ-fokuseret praksis mod en praksis, hvor det at arbejde med styrkelse af netværk, relationer og lokalsamfund er det primære. Af samme årsag understøtter projektet de lokale aktørers samarbejde gennem implementeringsgruppen.
Scroll til toppen