Kom og mød os i Fredericia den 6. januar

Den 6. januar kan du høre mere om hvad vi laver i Fredericia og hvordan du kan være med. Vi holder åbent-hus arrangement i Frivilligcenter Fredericia fra kl. 16 og et par timer frem, hvor alle nysgerrige er velkomne.

Projekt ”Håb & Selvbestemmelse i Hverdagslivet”skal medvirke til, at  flere psykisk sårbare står stærkere i hverdagen. I Fredericia gennemføres projektet i et tæt lokalt samarbejde mellem SIND’s lokalafdeling, headspace Fredericia, Frivilligcenter Fredericia og Fredericia Kommune.

Kernen i projektet er peer-gruppeforløb, med frivillige peers som gruppeledere. Peer-støtte er støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer med psykiske kriser og sårbarheder. De frivillige peers vil typisk have fået de værste kriser lidt på afstand, og være klar til at støtte andre, der stadig kan bruge en hjælpende hånd til at finde fodfæste og retning i hverdagen.

Hvis du overvejer at blive frivillig, er åbent hus en mulighed for dig, for at ‘snuse’ til projektet og de opgaver – og møde Elisabeth, der er den lokale koordinator.

Ud over Fredericia, gennemføres projektet også i København og Helsingør. Projektet er støttet af VELUX FONDEN med 11. millioner kroner, og iværksat 1. august 2019.


Foto: Irina Grotkjaer, Unsplash

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen